Fortælling

En øl blev til to. To blev til tre. Tre blev til hele kassen

Alkoholen har altid været en del af 29-årige Mike Grønnes liv. I løbet af sin ungdom havde han et massivt overforbrug af alkohol. Det var først en dag for fire år siden, han selv indså, at han for alvor havde mistet kontrollen.

Af Sofie Sejling og Line Borup Hansen

2020, København/Greve 

Mike tager endnu en slurk øl. Han sidder sammen med sin bedste kammerat, Møffe, og hans venner på Sams Bar. Karaokeanlægget kører i baggrunden. Imellem øllene griber vennerne mikrofonerne og synger med på sange af Humleridderne og Østkyst Hustlers.  

Mike ved ikke, hvilken ugedag det er. Nok fredag eller lørdag, men han er ikke helt sikker. Han ved heller ikke, hvor meget han har drukket. På en god dag kan han drikke halvanden kasse øl. 

Han har en aftale sammen med Møffe og hans mor dagen efter. 

“Mike, nu skal vi snart hjem. Vi skal op i morgen tidlig,” siger Møffe.  

Mike bliver stædig. Han skal kraftedeme ikke hjem nu. Han hygger sig jo. Han vil blive ved. Han vil videre. 

Møffe opgiver at få Mike hjem og går mod natbussen. De havde ellers aftalt at gå hjem sammen tidligt på aftenen, hvor baren alligevel lukker på grund af coronarestriktioner. Mike fortsætter sammen med Møffes venner. Efter en halv time følger han alligevel trop. Natbussen er endnu ikke ankommet. Mike og Møffe møder hinanden igen. Tæt på ingen ord bliver udvekslet mellem dem. Selv ikke i natbussen, hvor vennerne sidder side om side. Turen fra København til Greve føles uendelig lang.  

Hjemme i lejligheden går Møffe direkte ind på sit værelse. Mike lægger sig i sofaen. Han kan ikke mere nu. Han er ikke noget værd. Han bor på en sofa og har ikke nogen uddannelse. Han har minimal kontakt med sin familie.  

Mike banker på hos Møffe.  

“Du er nødt til at hjælpe mig,” siger han. 

De sætter sig i sofaen. Møffe kigger på Mike. 

“Hvad er der galt?” spørger han.  

Mike forklarer, at det hele er noget lort. Han har brug for hjælp. Alkoholen fylder for meget. 

“Jeg vil ikke hjælpe dig. Jeg vil gerne støtte dig, men du er nødt til at hjælpe dig selv,” siger Møffe.

Mike Grønne 

En dag sidst på sommeren gynger Mikes far ham ude i haven. Faren er iført træsko, sorte cowboybukser og en læderjakke som det eneste på overkroppen. I hånden holder han en stærk øl. Det er tidligt på formiddagen. 2-årige Mike har en fest på gyngen. Faren svinger og svajer næsten lige så meget som Mike.  

Mikes mor får øje på øllen og de ukontrollerede bevægelser. Det var dråben. Hun pakker sine ting i barnevognen, henter Mike i haven og går sin vej.  

I det øjeblik går hans mor fra faren. De finder senere sammen igen og får Mikes lillebror. Men faren kan ikke holde sig fra alkoholen. De bryder op igen, denne gang endegyldigt. 

Indtil Mike er 12 år gammel, ser han sin far hver anden weekend. Tiden hos deres far byder på masser af forkælelse for Mike og hans lillebror. Indkøbskurven bliver fyldt med Guldkorn til morgenmaden og rigeligt med slik til filmhygge i sofaen. Alt det, de ikke må få hjemme hos deres mor. Mike opdager hurtigt, at der ligger tomme ølflasker under sofaen og i de øverste skabe. Farens overforbrug af alkohol er ikke forsvundet.  

Som 12-årig vælger Mike ikke at ville se sin far fast længere. Han føler sig ikke tryg i farens hjem og ser ham kun sporadisk de næste år. Forholdet mellem Mike, hans lillebror og mor bliver tættere. De holder sammen. Det er de tre mod verden. 

Alkoholen har altid været i Mikes liv. Hans mormor, farfar og far er alle døde som følge af et overforbrug af alkohol.  

Mike har flyttet et utal af gange. 14 registrerede adresser viser borger.dk. Han har også påbegyndt et hav af uddannelser. På tømreruddannelsen må han stoppe grundet en manglende læreplads. Samme historie gentager sig under uddannelsen til scenetekniker. Han læser til pædagogisk assistent, men fuldfører ikke. Halvandet år på produktionsskole på musiklinjen bliver det også til. Mike starter som elev på en tankstation, men går ned med stress. Han gennemfører en etårig HF-pakke med henblik på at søge ind på pædagoguddannelsen. 

Trods de mange flytninger og uddannelsesskift, er der en ting, der altid har fulgt med. Alkoholen. 

Kondolencer og konvolutter

2012, Christianshavn  

På forreste række i Christians Kirke sidder Mike ved siden af sin mor og lillebror. Mike fylder 18 år i dag. I kisten ligger hans far. Mikes øjne er fyldt med tårer, godt hjulpet på vej af det forfærdelige klaverspil, de lytter til. Det passer slet ikke til faren. Mike studser over de mange mennesker. Det er jo bare hans far.  

Mikes mor har altid sagt, at faren ikke ville nå at blive 40 år. Faren blev 45 år. Efter mange års overforbrug af alkohol kunne hans lever ikke mere.  

Ude foran kirken bliver Mike mødt af nedslåede blikke. Gæsterne kondolerer og rækker ham samtidig en konvolut med penge, der ryger i den sorte blazers inderlomme. Det er ren og skær praktik, der er skyld i, at han bærer sin far ud af kirken, samme dag som han bliver myndig.  

Mike husker ikke meget fra dagen. Det er som om, hans hjerne har lukket ned. Det her er ikke en dag, han behøver at huske. Og den dag i dag hader han at holde fødselsdag og modtage gaver.

Alkoholproblemer i familien  109.250 danske børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Det svarer til hvert tiende barn i alderen 0-18 år.     Børn af forældre med alkoholproblemer har 2,5 gange øget risiko for selv at udvikle et alkoholproblem.     Kilde: Alkohol & Samfund

Fart på forbruget 

2012-2019 

I tiden efter bisættelsen passer Mike sin uddannelse. Han drikker sammen med sine venner i weekenderne, men hverdagene er no-go. Han er klar over, at han kommer fra en familie, hvor alkoholen før har taget overhånd. 

Som 21-årig flytter Mike hjemmefra fra Kastrup til Østerbro. I byen er han tæt på alt. Værtshuse, bodegaer og klubber. Andys Bar, Penthouse og Sams Bar for bare at nævne nogle.  

På tankstationen, hvor han arbejder, er mulighederne for alkohol mange. Han kan købe noget af det til indkøbspris. Især Royal dåseøl, den store af dem, er favoritten. Mike drikker ikke længere kun i weekenderne. På vejen fra tanken i Kastrup til hjemmet på Østerbro kan der snildt ryge et par øl indenbords. Når Mike rammer lejligheden, drikker han yderligere nogle øl, før han går i seng. Fuld. Sådan går det flere gange om ugen, og weekenderne bliver stadig brugt på stamstederne.  

Alkoholen er der hele tiden. Ingen kan holde øje med Mike og hans stigende forbrug.  

Mike holder sig beskæftiget med deltidsjobs. Han arbejder som tjener på en restaurant. På menukortet er der retter, som indbyder til en lille en ved siden af. Det gælder ikke kun gæsterne. Mike drikker også i løbet af sine vagter. På 12 timer kan der nå at komme meget ned. Skidesmart jo. 

Som 24-årig støder han på et opslag fra bandet Byens Lobby, der mangler en bassist. Mike opdager, at hans kammerat er guitarist i bandet. Han skriver til dem og bliver valgt som det nye bandmedlem. 

Mike drikker konstant. I øvelokalet, i studiet, før, under og efter koncerterne. Bandet bliver endda betalt i alkohol. Alle bandmedlemmerne kører øl ned, men Mike er den, der drikker mest. Han kan holde til meget. En stopklods eksisterer ikke. Med pladsen som bassist bliver Mikes hverdag fyldt med alkohol. Det er en ond cirkel, han ikke kan komme ud af. 

Lillebrors fødselsdag 

2019, Værløse  

Mike vågner op ad formiddagen med en underlig følelse i kroppen, som om at han har glemt noget. Det ligner ham ellers ikke. Trods et stort overforbrug af alkohol, plejer Mike at være punktlig og pligtopfyldende.  

Han rækker ud efter sin mobil.  

“Kommer du snart?” 

“Hvor langt er du?” 

“Er du her snart?” 

Beskederne er fra hans mor. Det samme er de otte ubesvarede opkald.  

Mike ringer tilbage med et rustent ‘hej’. De mange cigaretter fra aftenen før kan høres på stemmen. Hans mor minder han om det, han har glemt. Fuck, det er hans lillebrors fødselsdag. 

Mike ser ingen anden udvej, end at sige at han er syg. En kæmpe løgn. Han kan tydeligt høre skuffelsen i den anden ende af røret.  

Han har også skuffet sig selv. Hvad fanden tænker han på? At have skuffet sin mor og lillebror, fordi han ville have en aften i byen, han ikke engang kan huske. Egoistisk på højeste plan.  

Han sover videre. Tager nok i byen igen om aftenen, hvis han kender sig selv ret. 

For fuld musik 

2019, Christianshavn 

Byens Lobby skal spille på Nemoland. Baren er ryddet, borde og bænke er fjernet, så der er plads til firemandsbandet. Bandet er tidligt på den, og Mike går op i baren. Han beder om fire Hof til dem. Koncerten er først om seks timer, men det betyder masser af tid til at få slukket øltørsten.   

Mike har spillet musik, siden han gik på ungdomsklub. Først var det trommer, men siden blev bassen Mikes kald. Interessen tog for alvor fart på efterskolen, hvor Mike gik på musiklinjen. Der kunne ikke komme nok musik ind i hans liv.  

Når Mike står på scenen, er han fri. Normalt er han ikke typen, der råber højest, men på scenen har han nemt ved at stjæle showet. Det er en måde for ham at komme ud med sine følelser.  

På Nemoland er koncerten gået i gang. Bandmedlemmerne har en solid promille efter mange opvarmningsøl, vin til maden og et ukendt antal fadøl. Under koncerten flyver det omkring med jokes og smarte bemærkninger, så meget at en kammerat påpeger, at de minder mere og mere om Linie 3.  

Bandet er nået til næste nummer på setlisten. De nikker til hinanden. De er klar. Ud af højtalerne strømmer en forvirrende blanding af fire numre. Ingen spiller den rigtige sang. De stopper, griner højt af fejlen og starter en gang til. Igen forkert. Mike spiller tonerne, han mener er de rigtige, de andre følger trop, og nummeret begynder omsider.  

Efter koncerten er både bandet og publikum oppe at køre over showet. For det er virkelig et show, sådan som de fjoller rundt, spiller forkert og fyrer jokes af. Sidste omgang er ved at være inde, og manageren skaffer 10-20 flaskeøl og en bakke fuld af Fernet Branca shots til bandet. 

Gennem hele dagen drikker bandet massivt. Men det er klart Mike, der sørger for at drikke størstedelen af procenterne. Han tager ikke en vandpause som de andre. Han kører bare ned.  

Brevet fra mor 

2019, Kastrup 

Mike flytter hjem til sin mor for en stund. Hun skriver et brev til ham. Måske håndskrevne ord gør mere indtryk. 

Kære Mike, skriver hun. 

Er nødt til at skrive mine tanker ned. Siden du flyttede herhjem i midten af marts, har du været meget i byen. Ikke kun i weekenderne. Men tit i hverdagene. Jeg har mange gange nævnt for dig, hvordan jeg har det med det.  

I nat græd jeg meget og faldt først i søvn ved 04-tiden. 

Den måde du lever på, er magen til den måde, far var på. Det var faktisk årsagen til, at jeg gik fra ham, da du var ca. 2 år!! 

Der skulle altid øl indover. 

Jeg vil dig kun det bedste. 

Herefter skriver hun lidt om, at hun er skuffet over, at han ikke har sparet flere penge op, nu hvor han har få udgifter ved at bo hos hende.  

Jeg er meget bekymret for dig. Du har et alt for stort behov for at drikke og gå i byen! 

Hvad er der galt med at mødes privat uden øl!? Uden værtshusbesøg!? Synes Byens Lobby “går ud på”, at der altid skal drikkes øl (selv om morgenen-formiddagen). 

Det kan godt være, at du synes, det er irriterende, at jeg blander mig i dit liv. Jeg elsker dig og vil altid støtte dig. Men jeg er ked af din holdning omkring det at få et job. Ked af dit alt for høje alkoholindtag. 

Håber du snart “falder til ro”. I hvert fald i hverdagene. Som jeg ser det, er du på vej ud på et skråplan. 

Hun slutter af med at give ham nogle velmenende råd om opsparing og huslige pligter.  

Kh din mor 🤍 

Mike indser ikke alvoren af det, hans mor læser højt for ham. Tager nok på værtshus senere på dagen. Han er jo bare ung. Han har da ikke et problem.  

På kanten 

2019, Værløse 

Mike bor hos sin ven, der også er guitarist i Byens Lobby. Det er et par uger siden, hans mor gav ham brevet. Vennerne keder sig og finder en flaske whisky frem. På fjernsynet tænder de for en rockkoncert. Det bliver dem en dag. En rigtig drengedrøm. Et par glas senere bliver vennen søvnig. Han siger til Mike, at han bare kan drikke videre af flasken. Mike kigger på ham.  

“Hvor meget må jeg drikke af den?” spørger Mike. Vennen kender jo godt hans lidt for tætte forhold til alkohol.  

“Du drikker bare løs. Jeg vil ikke gemme den alligevel”, svarer han.  

Fedt. Whisky rammer hårdere end øl, og der er meget tilbage i flasken.  

Mike hælder op i glasset. Drikker. Gentager. Så går det op for ham. Hvorfor fanden sidder han og hælder det op, når han bare kan drikke af flasken? 

Rygetrangen begynder at melde sig, og Mike går ud på altanen.  

Han ender med at sidde på kanten.  

Mike kigger ned. Der er langt ned fra anden sal. Ville han overleve det? Hvad sker der egentlig, hvis man tager den med hovedet først? Så er det nok slut. Han har jo alligevel ingenting. Intet job. Ingen kæreste. Kun minimal kontakt med sin mor og lillebror. De tager afstand fra alt det drikkeri. 

Mike bliver bange. Har han lige tænkt sådan om sig selv? Det var da en dum idé at tænke sådan. Han går i seng.  

Mike og Møffe 

Et par måneder efter Mike sidder på altanen, flytter han ind hos Møffe under coronanedlukningen.  

Møffe, som i virkeligheden hedder Alexander, og Mike har været venner længe. De mødte hinanden til en koncert gennem fælles venner. I de efterfølgende år havde de ikke meget med hinanden at gøre, men i tiden efter Mikes 18-års fødselsdag blev de for alvor tætte.  

Hos Møffe består Mikes soveværelse af en feltseng mellem køkken og stue. Sengen er sat sammen af to billige foldemadrasser, nogle skind og et lagen. Hans få ejendele er proppet ind i en rumdeler. Resten er opmagasineret hos hans mor. Han lever bare fra måned til måned. En skrabet tilværelse, men alkoholen giver Mike ikke slip på. Både i weekenderne og hverdagene drikker Mike. Mest uden for lejligheden med Byens Lobby eller på værtshuse i København.  

Øllene er stadig Mikes favorit, ofte i kombination med bitter shots. Han tager en hel ramme øl med, når folk spørger, om de skal nyde en enkelt. Det ryger bare ned og smager af ingenting længere.  

Vendepunktet kommer den aften efter Sams Bar og turen i natbussen. Efter Mikes bøn om hjælp holder Møffe ham op på at ringe til et behandlingssted. 

Opkaldet 

2020, Greve 

Mike udskyder opkaldet flere gange. Møffe minder ham dagligt om det. 

“Har du ringet?” 

“Ring nu derop” 

Han skal nok gøre det. Det bliver i morgen eller måske senere på dagen. Ikke lige nu.  

Møffe tager på arbejde, og mens han går ud ad døren, siger han: “Nu ringer du, når jeg er gået.”  

Han må hellere få det overstået.  

Inden Mike griber mobilen, tager han en alkoholtest på nettet. Den kan hjælpe med at give et overblik over, hvordan hans alkoholforbrug er.  
 

Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? 
4 gange om ugen eller oftere 

Hvor tit drikker du fem genstande eller flere ved samme lejlighed?  
Dagligt eller næsten dagligt 

Har du inden for det seneste år oplevet, at du ikke kunne stoppe, når du først var begyndt at drikke? 
Ugentligt 

Uddrag af Mikes svar på alkoholtesten 
 

12 spørgsmål senere og svaret er ildevarslende rødt. Mike scorer mere end 20 point, som betyder at han drikker for meget og bør søge professionel behandling. 

Det er noget lort det her. 

Mike ringer til Alkolinjen. Han har brug for hjælp. Stemmen i den anden ende oplyser ham om, hvor det nærmeste behandlingssted ligger. Nu er Mike i gang. Han kan lige så godt rive hele plasteret af, så han ringer til behandlingsstedet med det samme.  

Han får en tid 14 dage senere.

Alkolinjen  Alkolinjen er en gratis og anonym online- og telefonrådgivning, som har besvaret 17.765 henvendelser.     49 % af opkaldene kommer fra pårørende.  51 % af opkaldene kommer fra drikkende.     Opkaldene fra de drikkende handler typisk om:  De er i tvivl om, hvorvidt de har et alkoholproblem.  De ønsker hjælp til at gøre noget ved alkoholproblemet.  De har fået tilbagefald og ønsker hjælp til, hvad de kan gøre.     Kilde: Alkohol & Samfund

Forandringer 

2020-2022, Greve 

Møffe holder sit ord. Han støtter Mike, så han bliver distraheret fra at tænke på alkohol. Sammen går de ture, begynder at tegne og spiller PlayStation, som Mike ellers ikke har gjort sig meget i siden barndommen. Alt for at holde ham i gang. Få ham på andre tanker. 

På dagen for første behandling er Mike nervøs. Tænk, hvis han møder nogen, han kender ved behandlingsstedet. Det ville være akavet. 

Men nu er han så tæt på. Ingen vej tilbage.  

Behandleren tager godt imod ham. Hun får langsomt Mike i gang med at snakke om det overforbrug af alkohol, der er grunden til, at han sidder overfor hende. En blanding af ensomhed, ubearbejdet sorg over farens død og lavt selvværd får Mike til at drikke. Alkoholen dulmer følelserne og slukker for tankerne. I godt selskab og med alkoholen som følgesvend føler han sig ikke ensom og får ovenikøbet en portion selvtillid oven i hatten. 

Behandlingen er en god oplevelse for Mike. Det er ikke så slemt, som han har frygtet.  

Sammen med behandleren aftaler han, at målet er at kunne drikke med måde. Han vil have alkoholforbruget under kontrol. Kunne drikke en til to genstande og stoppe derefter.  

Til en start er Mike i behandling en gang om ugen og senere hver 14. dag. Efter ni måneder afslutter de behandlingen. Han har været ædru gennem hele behandlingen.  

Hans tøj begynder at sidde mere løst, han kan købe sushi for 300 kroner sidst på måneden, hans hud er renere, og nattesøvnen bliver gradvist bedre.  

Mike føler sig ovenpå. Mon han kan begrænse sig til et enkelt glas vin til maden? 

I weekenderne starter han stille ud. Hurtigt begynder et glas at snige sig ind hist og her i hverdagene. Et glas bliver til to. To bliver til tre. Tre bliver til hele flasken. Mike får nu blackouts næsten hver gang, han drikker. Et ustabilt parforhold er også med til få gang i flaskerne. 

Mike er slået tilbage til start.  

Hans konto er tom, søvnen er dårlig og promillen atter høj. 

Mike starter på pædagoguddannelsen. Han passer sit studie trods sene aftener og tomme flasker. Men de moralske tømmermænd bliver for meget. Han kan ikke byde hverken sig selv eller sine nærmeste det her mere.  

En gang til 

2023, Albertslund 

Det er fandme pinligt, det her. Det kan ikke være rigtigt, at han har fået sig selv så langt ud endnu en gang. Fuck, det er dumt. Et nederlag. 

Han ved, hvad der skal til nu. Han er nødt til at stoppe fuldstændig. Ikke noget med bare et enkelt glas. Han får brug for hjælp igen. 

Mike tager mobilen og taster nummeret på behandlingsstedet ind.  

***

I dag er Mike 29 år gammel. Han har været ædru i et år. Han er halvvejs i pædagoguddannelsen, hvor han har valgt at specialisere sig i social- og specialpædagogik. Han har udgivet digtsamlingen “Kan jeg be’ om regningen?” med tanker fra hans tid før, under og efter behandlingen. Halvdelen af overskuddet fra digtsamlingen går til Alkohol & Samfund. Mike spiller stadig musik. Han bor i egen bolig og har et godt forhold til sin mor og lillebror. 

Er du i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien
på 70 201 201. 

Sådan har vi gjort  Fortællingen er blevet til ud fra flere interviews med Mike Grønne. Hændelserne er skrevet ud fra hans hukommelse, og er så vidt muligt bekræftet af flere kilder i form af Mikes mor og hans kammerat. Alkoholforbruget har haft indvirkning på Mikes hukommelse, og det har været svært for ham at genkalde sig, hvor meget han har drukket. Det er derfor baseret på umiddelbare estimater. Vi har set dokumentation fra behandlingscenteret i perioden 2020-2021. Desuden har vi set brevet fra Mikes mor og fået lov til at bruge det.